Mannaz
Nudging og visuel kommunikation

Mettelene Jellinggaard, adfærds-ekspert og forfatter, og jeg går i dybden i adfærdsdesign, nudging og visuelle virkemidler på vores 2-dages kursus i “Nudging og visuel kommunikation” hos Mannaz.

I løbet af de to dage får deltagerne nogle konkrete værktøjer til at analysere adfærd og klædt på til at designe egne nudges, der virker. Derudover går vi i dybden med:

  • At analysere målgrupper og barrierer
  • Arbejde med en konkret metode til at designe nudges
  • Den visuelle værktøjskasse, enkelt tegneteknik, der med få streger understøtter budskaber og styrker kommunikationen
DAKOFA
Kursus for medlemmere
Sammen med Pia C. Nielsen, PN Kommunikation ApS, afholdte vi et spændende 2-dages kursus i grafisk facilitering for medlemmerne hos DAKOFA – Dansk Kompetencecenter for Cirkulær Omstilling.

Deltagerne fik alle nogle meget konkrete værktøjer med hjem, der gør dem i stand til at lave levende, målrettede og ikke mindst personlige præsentationer fremover. Altså, farvel til standard-kedelige powerpoints fyldt med tekst og bulletpoints.

Og ja tak til håndtegnede ikoner og smukke projektplaner.

”Supergodt kursus”, ”Meget inspirerende og brugbart, og ikke mindst sjovt” var nogle af de fine tilbagemeldinger.

 

cBrain
kursus i grafisk facilitering
Jeg havde fornøjelsen at tilbringe to spændende og kreative dage sammen med solution designere fra cBrain.
 
cBrain digitaliserer komplekse fagprocesser på deres standard software F2 – og gør det på få måneder.
 
Her er stort behov for at kunne illustrere problemstillinger og udfordringer samt skabe fælles forståelse for løsningen, i tæt samarbejde med kunder i både ind- og udland.
 
I løbet af 2-dages kurset fik vi gennemgået:
 
– Visuel note-teknik til at tegne og skrive on-the-fly blev trænet 
– Abstrakte begreber som integration, håndhævelse og webservice blev ikoniseret
– Visualisering af komplekse problemstillinger fik storformat
Forsvaret
Kursus

Hos Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille afholdte jeg kursus i grafisk facilitering til deres underviserhold og administration.

Visuelle virkemidler, uanset om det er på flipover, whiteboard eller smartboards skal det ses som et supplement til power point, og sammen kan det styrke undervisningen og hjælpe eleverne med at forstå og huske nye koncepter og processer.

Vi fik gennemgået grundelementerne og hvordan man kan opbygge skabeloner til møder, workshops og undervisning.


I løbet af de to dage fik vi gennemgået:
🖍 De grundlæggende elementer i grafisk facilitering
🖍 Visualiseret lektionsplaner, dagsordener og processer
🖍 Storformat og layout blev øvet

“Det er nemmere end man tror”, “Med få streger kan jeg tegne” og “Man kan bruge det på mange måder” – var der nogle af deltagerne der sagde.

Teknologisk Institut
Visuelt referat

Synes du det kan være svært at huske alt, hvad der bliver sagt, når du er på konference?

Så har du måske brug for at, få samlet dagens guldkorn ét sted! 

Det hjalp jeg Teknologisk Institutet med, da de afholdte konferencen Den Store Sekretærdag, Comwell i København. 

De fantastiske talere fra dagen var:

Mia Wagner, Henrik Leslye, Line Ullmann, Yvonne Evers og Charlotte Bøving. Og ikke mindst tak til Louise Wolff, som styrede slagets gang! 

Det Kgl. Teater
Workshop i grafisk facilitering

Jeg afholdte et par workshops med repræsentanter fra forskellige afdelinger på tværs af administrationen i Det Kgl. Teater. 

Fantastisk at få lov til at tegne i et så kunstnerisk hus og sætte scenen bag scenen.

I løbet af workshoppen fik vi:
 
Øvet en masse ikoner, pile og mennesker
Visualiseret abstrakte begreber som trivsel, udvikling og prioritering
Introduceret skabeloner
Konference
Visuelt referat

Jeg hjalp med at samle dagens guldkorn ét sted, i løbet af konferencen “Visionen om Verdens Bedste Skole – 2022”, der blev afholdt i København.

Jeg hjalp med at samle dagens guldkorn ét sted, i løbet af konferencen “Visionen om Verdens Bedste Skole – 2022”, der blev afholdt i København.

Masser af inspiration og stof til eftertanke af bl.a:

– Marie Holt Hermansen, Formand for Danske Skoleelever

– Kim Boye fra Medgang

– Anne Skare Nielsen, Henrik Good Hovgaard fra Universal Futurist

– Vagn Strandgaard fra MiLife

– Nicolai Moltke-Leth fra True North

– samt Tina Lykkegaard Marker, Skolechef i Rødovre Kommune, Christin Walter fra GoMentor, Nanna Paarup l fremtidens skole fra Solve-It

Tønder Kommune
Kursus for fagspecialister og udviklingskonsulenter

12 afdelingsledere, fagspecialister og projektledere fra Tønder Kommune fik tegnet i mere end 12 timer på 2 dage.

Jeg tilbragte to spændende og kreative dage med et hold super kreative kursister.

🖍 Agendaer og processer blev visualiseret
🖍 Abstrakte begreber som samskabelse, værdier og ejerskab blev ikoniseret
🖍 Skabeloner fik storformat, klar til brug på arbejde

Deloitte
Teambuilding for konsulenterne

Teambuilding med undervisning i grafisk facilitering

3 kreative timer med 60 friske konsulenter fra Deloitte hoppede ud i alle de udfordringer jeg gav dem. I løbet af workshoppen fik vi:

– Gennemgået grundelementerne som ikoner, rammer, bogstaver og mennesker
– Ikoniseret begreber som ressourcer, risici og mål 
– Illustreret agendaer og øvet stor-format 

Pårørendeklubben
Procesfacilitering og illustration

Pårørendeklubben er “Fremtidens digitale fællesskab for pårørende på tværs af diagnoser” – drevet og udviklet af ildsjælen Rikke Struve.

Jeg havde fornøjelsen at facilitere en workshop med Rikke hvor vi sammen fik sat ord og billeder på en råskitse til et overbliksbillede. Herefter illustrerede jeg den værdiskabelse klubben giver sine medlemmere.

Læs mere om klubben https://pårørendeklubben.dk

“Maries streg er “SPOT ON”. Marie har en eminent evne til at tegne essensen af opgaven helt perfekt. Tilmed er Marie super sød, skarp og kan varmt anbefales.”

– Rikke Struve, Founder af Pårørendeklubben

Bagsværd Kostskole
Teambuilding

Lær simpel tegneteknik

– og ha’ det sjovt sammen.

Efter 3 kreative timer med det dygtige personalehold fik vi:

🌟Gennemgået grundelementerne som ikoner, rammer, skygger og mennesker
🌟Ikoniseret begreber som viden, respekt og tryghed
🌟Tegnet årets Halloween- og julefrokostinvitation👻🎄

“Tak for nogle fantastiske, intense og dynamiske timer.
 
Marie er en meget dygtig facilitator og grafiker, som med sit engagement og dejlige væsen skabte nogle supergode og hyggelige timer for teamet og for den enkelte medarbejder.
 
Det vi ikke troede var muligt da vi startede, nemlig at kunne tegne et budskab – det lykkedes inden vi afsluttede dagen. Vi fik et helt nyt fælles sprog.
 
Undervejs guide Marie os med kyndighed gennem de forskellige processer, og vi følte os i meget trygge hænder. Det var ok at fejle med sine forsøge på at lave budskabet, for Marie samlede os op igen og fik stregerne til at vende i den rigtig retning. Hele dagen var fyldt med koncentration, glæde og munterhed – Tak.
 
– Anne Grethe Matthiesen, Souschef, Haraldsgave, Bagsværd Kostskole
UNIVERSAL FUTURIST
Workshops på Margård Gods

Efter et fantastisk 8-ugers forløb i “Fremtidssans” med Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard afsluttede vi med en LIVE dag.

Dagen blev afholdt i nogle meget smukke omgivelser og rammer på Margård Gods på Fyn.

Jeg fik fornøjelsen at afholde et par mini workshops i grafisk facilitering for en flok ny udklækkede futurister.

“Vi mødtes en kæmpe flok futurister på Margård og Marie stillede beredvilligt op til noget så abstrakt som visualiseringen af fremtidsdrømme, trends og muligheder. 

Marie er tillidsvækkende og enormt imødekommende. Mange visualiseringseksperter laver “pæne referater”, men Marie tilfører processen så meget mere – både en dybere forståelse, nærvær og et løft som deltagerne ellers ikke selv ville kunne få øje på.

De bedste anbefalinger herfra!”

– Anne Skare Nielsen, Chief Futurist, Universal Futurist 

PUX-dialogværktøj
Illustrationer

Jeg har hjulpet med at illustrere hvordan PUX værktøjet kan være med til at løse helt konkrete udfordringer i daginstitutioner.

PUX er et dialogværktøj Fra forskningsprojekt ”Bedre mental sundhed i private daginstitutioner”.

Det er et dialogværktøj, der kan hjælpe medarbejdere og ledere med at løse praktiske udfordringer i hverdagen og på sigt bidrage til at mindske stress og øge medarbejdernes trivsel.

Værktøjet er udviklet af NFA-forsker Annette Meng og arbejdsmiljøkonsulent Helle Niewald fra Ergosupport.

PUX-værktøjet kommer fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø forskningsprojekt finansieret af Velliv Foreningen.

Global Youth Assembly 2020
Visuelt referat

UN Peace Day 2020 – Global Youth Assembly

FNs generalforsamling erklærede den 21. september for at være den internationale fredsdag. I den forbindelse drøftede Global Youth Assembly de globale udfordringer og leverede deres erklæring til FN i København, Danmark.

Unge fra hele verden diskuterede et af vores tiders mest presserende spørgsmål: Hvordan kan vi imødekomme alles behov – inden for planetens midler?

Jeg havde fornøjelsen at være en del af processen og mødtes med repræsentanter fra City-Transformers, AIESEC, Masterpeace og andre organisationer på Ungdoms øen.

Det er så inspirerende at være blandt så mange talentfulde unge mennesker fra hele verden. Forhåbentlig kan dette være med til at styrke samarbejdet mellem den eksisterende og næste generation af forandringsledere. Her er et kort resume med nogle af de bedste højdepunkter.

Mannaz A/S
2-dages kursus

Jeg havde fornøjelsen at tilbringe to kreative dage med et hold super seje kursister, som hoppede ud i alle de udfordringer jeg gav dem.

  • Processer blev visualiseret
  • Abstrakte begreber som automatization, digitalisering og transformation blev ikoniseret
  • Story-telling fik storformat

 

Holbæk Kommune
2 dages kursus i grafisk facilitering

Det var en stor fornøjelse at tilbringe 2 dage med teamet hos “Mod til Uddannelse” og “Ungeindsatsen” som er drevet af ildsjæle, der står klar til at vejlede, støtte og styrke sårbare unge så de kan gennemføre en uddannelse og få dem godt på vej videre i livet.

Sammen med 15 konsulenter, projektledere, mentorer og psykologer fik vi øvet grundelementerne i grafisk facilitering og tegnet en masse streger sammen.

  • Programmer og processer blev illustreret
  • Abstrakte begreber som metakognitiv, social kompetence og viden blev ikoniseret
  • Der blev øvet visuelle elementer til at styrke kommunikationen til forskellige målgrupper
MentorDanmark
Træningsvideoer til mentorer

Jeg har optaget en række online kurser hvor jeg underviser i, hvordan du kan udtrykke dig mere visuelt til de visuelt lærende elever.

Du kan bruge enkel tegneteknik i mange situationer og til alle aldersgrupper. Det var jeg inde og tale med Stifter og Adm. dir Nicklas Kany om, som blev meget begejstret.

De optaget online forløb er til alle deres mentorer så de også har et visuelt sprog når underviser unge mennesker.

MentorDanmark er virkelig en spændende virksomhed, fyldt med ildsjæle. De tilbyder professionel lektiehjælp, og giver motivation og lyst til læring, nu også med fokus på ordblindhed, og gør en kæmpe forskel for vores børn og unge. 

“Marie er virkelig dygtig – først tog jeg en 1:1 session med hende, hvor hun lærte mig en masse tips og tricks. Derefter tog vi den videre og lavede super gode videoer, så resten af organisationen på tværs af landsdele kunne få glæde af hendes viden og kunnen. Det er blevet mega godt og Marie går meget professionelt til opgaven – så stor anbefaling herfra!”

– Nicklas Kany, Adm. dir og stifter af MentorDanmark, MentorNorge, Vikarland og Læseheltene

Statens Administration
3-timers kursus

Jeg har været ude og tegne sammen med 25 ledere, projektledere, koordinatorer og konsulenter hos Statens Administration.

  • Lært grundelementerne
  • Ikoniseret abstrakte begreber som læringskultur, opgavesplit, løn & regnskab mm
  • Øvet storformat

  • Lært noget nyt og haft det sjovt sammen

Teknologisk Institut
1 dags kursus for projektledere

Jeg har fornøjelsen at undervise en hel dag i kurset ”Grafisk facilitering for projektledere” hos Teknologisk Institut. 

Det er åbne hold og deltagerne har ofte en baggrund som bla. udviklere, product ownere, konsulenter, rådgivere, projektledere, ledere, performance coaches, teamledere mm.

  • Rammer, ikoner, mennesker og bogstaver bliver øvet
  • Agendaer og processer illustreres
  • Abstrakte begreber bliver ikoniseret og storformat trænes
  • Alle får startet deres helt eget ikon-bibliotek
Region Nordjylland
Kursus for projektledere

Jeg havde fornøjelsen at undervise en hel dag i grafisk facilitering og være sammen med 14 projektledere fra projektafsnittet i Digitalisering og IT i Region Nordjylland.

Vi fik trænet den visuelle hjerne og fik illustreret processer og dagsordener med ikoner og enkle streger. Begreber som Sundheds IT, målsætning og visioner blev ikoniseret og storformat blev øvet.

Tidligere kunder
Virksomheder og organisationer

Nicklas Kany
Adm. dir MentorDanmark

Marie er virkelig dygtig – først tog jeg en 1:1 session med hende, hvor hun lærte mig en masse tips og tricks. Derefter tog vi den videre og lavede super gode videoer, så resten af organisationen på tværs af landsdele kunne få glæde af hendes viden og kunnen. Det er blevet mega godt, og Marie går meget professionelt til opgaven – så stor anbefaling herfra!

Melissa Karina Døssing Christensen
Scrum Master, Danish Crown

Jeg har ingen – absolut ingen – erfaring i at tegne eller lave grafisk facilitering, så udgangspunktet var lavt. Men hold nu op jeg har lært en masse gode tegneteknikker. Det fungerer fantastisk til at fange mine mødedeltagere. I en verden fuld af teknologi, online møder og mange timer bag skærme er det virkelig fedt at arbejde taktilt og kreativt. Marie er en rigtig dygtig underviser, og hun får mine varmeste anbefalinger. Gennem simpel tegneteknik, nærvær og sjove udfordringer giver hun en god indflyvning i grafisk facilitering. Kom afsted – man kan kun blive glad af det!

Belinda Donkin
CEO, HeartTeam Denmark

Jeg har lige været på kursus i grafisk facilitering hos Marie – og har haft min helt egen lille fest. Det er så vildt – bagefter – at kigge på den markante udvikling der er sket fra side 1 til side 17 (så mange A4 ark jeg nåede atovertegne). Marie er en vildt dygtig formidler og underviser. Så det kan godt være, at du tror, du ikke kan tegne. Men den overbevisning kommer du til at skrotte, når du har været på kursus hos Marie.

Kontakt mig

Overvejer du, om grafisk facilitering kan bruges i din virksomhed eller organisation?

Skriv til mig. Så vender jeg tilbage hurtigst muligt til en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig.